LASSE RIMMER

LASSE RIMMER - testshows OG færdigt show

UDSOLGT!

Spilletider 2019:

Lasse har testshows hos os frem til september, og til november kommer han så med det færdige shows. Se datoer på billetsalgsknappen herover.

Beskrivelse

De fleste kærestepar lever med problemer af den mere overkommelige slags: Hvem slog ikke wc-brættet ned? Hvem har været den anden utro med en ny Netflix-serie? Hvem satte den tomme mælkekarton tilbage i køleskabet?

I en ung alder fik Lasse Rimmers kæreste et nyt hjerte og skippede ved samme lejlighed alle de små og ligegyldige stridsemner. For hvilket kærestepar bekymrer sig om Netflix-utroskab eller tomme mælkekartoner, når den ene part er i risikogruppen for en alt for tidlig udløbsdato?

I sit nye og hidtil mest personlige show ”Færre end 3” tager Lasse Rimmer livtag med parforholdsproblemer på et fareniveau, der heldigvis er ukendt for de fleste, men som må og skal konfronteres med humor, med seriøsitet og først og sidst – med hjerte. 


OBS: Aldersgrænse til alle shows: min. 15. år