Tilmelding - ALLE HOLD:

LÆS PUNKTERNE HERUNDER INDEN DU TILMELDER DIG: 


1. TILMELDING: Udfyld rubrikkerne nedenfor og indsend. Herefter indbetaler du kr. 100,- (tilmeldingsgebyr) på mobilepay til: 65907 eller på bankkonto: 8401 - 0004227700. Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen. Det er muligt at starte midt i en sæson, undtagen når holdene er i opløb til forestillinger, så tilmeld dig bare, så finder vi sammen ud af hvornår du starter. 

  • De 100 kr er et tilmeldingsgebyr (som bl.a. dækker vores tid på administration af tilmeldte, kommunikation, betalinger, lærer-puslespil, ventelistejonglering osv.) samt dækker en prøvetime (hvilket kun er aktuelt hvis man tilmelder sig midt i en sæson hvor det giver mening at se det eksisterende hold. 
  • Derfor er de 100 kr. ikke inkluderet i den faste pris for selve undervisningen, som derimod dækker udgifter til underviserens løn, drift, forsikring, forestilling, festivaludgifter, samt evt. rekvisitter, kostumer, m.m.
  • Prøvetimer - forklaring: prøvetime kan af gode grunde kun gives når der er et hold i gang man kan komme ind og prøve. F.eks hvis man gerne vil starte til februar, så kan man komme og få en prøvetime i december eller januar. Prøve/hilse-timer aftales altid på forhånd med ledelsen på mail! 
  • Hvis man starter på et nyt hold efter sommerferien kan man derfor ikke starte med en prøvetime (med mindre man er så hurtigt ude at man kommer til prøvetime på forårsholdene inden sommerferien). 
  • Hvis du tilmelder dig på et tidspunkt hvor det ikke er muligt at få en prøvetime, så dækker dit tilmeldingsgebyr at du i stedet får en personlig rundvisning og en snak med ledelsen. Så skriv endelig hvis du vil forbi og sige hej til os inden du starter! kontakt@teaterplay.dk 

2. PRIS: Prisen for en sæson (ca. 5 måneders undervisning) incl. afsluttende visning/forestilling er: kr. 2.500,- for børne-/ungdomshold, og kr. 2.700,- for voksenhold.

Ved senere opstart reduceres prisen naturligvis - det aftaler vi over mail hvis du starter midt i et forløb.
Alle indbetalinger skal ske på bankkonto: reg.: 8401 konto: 4227700. Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen (vi render ofte ind i at skulle finde en 'Jørgen Pedersen' på ungdomsholdene, når f.eks. en far har indbetalt i sit eget navn..). 

Der skal først betales når I har fået mail om det! Så betal venligst ikke ved tilmelding - vent på en bekræftelse fra os!

Når undervisningen er startet, refunderes deltagerbetalingen ikke. Kun hvis holdet helt aflyses af os, så betaler vi naturligvis pengene tilbage. Men hvis kursisten selv stopper i utide f.eks. pga. flytning, arbejde eller andre interesser, refunderes betalingen ikke.  ..Det er som at købe en bluse, ha den på et par gange, og herefter vil ha den byttet. Det kender vi ingen andre firmaer der gør :-)


3. ALLE HOLD ER HELÅRSHOLD , men du betaler og binder dig kun for et halvt år ad gangen, så til januar/februar kan du overveje om du vil stoppe eller fortsætte i foråret. Det er også her der er midtvejs-optag for nye kursister på holdene. 

Når alle dedikerer sig til et halvårsforløb ad gangen, kan alle hvile trygt i at ingen 'går ud' undervejs. Det giver en ro på holdene og bedre arbejdsforhold for alle. 


4. FORESTILLINGER: Alle hold laver arbejdsvisning i uge 6 (februar) og forestilling til TeaterskoleFestivalen i midt/slutningen af juni. 


5. ANDRE FORDELE: Alle kursister får et Medlemskort der giver gratis adgang til shows og forestillinger i den professionelle Teater og Comedy-afdeling. Det foregår efter princippet at man møder op (eller skriver på dagen til kontakt@teaterplay.dk) og spørger om der er plads til det show man ønsker at se. Det er der som regel, men man kan ikke forhåndsbooke gratisbilletter til de shows der åbenlyst vil blive udsolgt, f.eks. dem med meget kendte optrædende. Der må man købe alm billet hvis man vil være helt sikker på en plads i salen, eller møde op og tage chancen på dagen - vi får som regel plads til jer ;-)

Og det er naturligvis kun kursisten selv der har gratis adgang, venner/familie udefra skal betale alm billetpris. 


6. KOMMUNIKATION: Al kommunikation omkring ind- og udmeldelse og økonomi foregår med ledelsen på mail: kontakt@teaterplay.dk . Når man er tilmeldt et hold og har betalt deltagerprisen, kommer man med i holdets interne Facebookgruppe, og her foregår al kommunikation med læreren og de andre kursister om f.eks. øvelser, tekster, hvad-skete-der-sidst osv. 


Tilmeld dig herunder, så kommer du på et hold i september 2019 - eller på venteliste: 

Læs mere om VOKSENHOLD, COMEDYHOLD OG FORBEREDELSESHOLDLæs mere om BØRNE- og UNGDOMSHOLD
Børneholdet - mandag
Juniorholdet - torsdag (IKKE FLERE PLADSER!)
Ungdomshold 1 - tirsdag
Ungdomshold 2 - onsdag
Ungdomshold 3 - onsdag (IKKE FLERE PLADSER!)
Voksenhold 1 - mandag (IKKE FLERE PLADSER!)
Voksenhold 2 - torsdag
Voksenhold 3 - tirsdag
Comedyholdet- tirsdag
Forberedelsesholdet
Ved ikke
VENTELISTE - (skriv i kommentarfeltet hvilket hold du ønsker)
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
15 - 18 år
19 - 29 år
over 30 år

Når du har sendt din tilmelding, svarer vi på mail så hurtigt vi kan. Der kan nogle gange godt gå et par dage, da vi ofte har travlt på teatret. 

Og du skal ikke betale det fulde deltagerbeløb før vi har sendt dig en bekræftelse på at du er blevet optaget. Du får en mail med info om det hele :-)