KURSER I SKUESPIL, IMPRO ELLER COMEDY/STANDUP FOR VOKSNE 

SKUESPILHOLDENE er for dem der gerne vil lære forskellige skuespilteknikker, arbejde med improvisation og tekst. 

COMEDYHOLDET er for dem der gerne vil have sparring med en instruktør, arbejde med andre komikere og udvikle deres eget standup-set. 

FORBEREDELSESHOLDET er for dem der gerne vil søge ind på skuespiller-uddannelserne, og ha hjælp til optagelsesprøverne. 


Holdene er for alle voksne fra 19 år (comedyholdet og forberedelsesholdet dog fra 18 år), se herunder.

Både begyndere og øvede er velkomne på alle holdene, og alle bliver tilgodeset. Hvert hold øver en eftermiddag/aften på en fast ugedag. 

Holdene er som udgangspunkt helårlige, men som kursist betaler og binder man kun for et halvt år ad gangen.  Så i februar har man mulighed for enten at framelde sig eller fortsætte, ligesom man her kan tilmelde sig et eksisterende hold som er igang. 

Efterår/vinter-sæsonen afsluttes med en visning for publikum i uge 6, Forårs/sommersæsonen starter i uge 8, og afsluttes med en stor TeaterskoleFestival, hvor alle holdene spiller henover en weekend midt i juni måned. 

VOKSENHOLD 1: Skuespilteknik, improvisation og tekst. 19-29 år

OBS: DER ER FULDT BOOKET OP PÅ DETTE MANDAGSHOLD.. 

- Tilmeld dig tirsdagsholdet herunder i stedet. Det er helt nyoprettet, da mandagsholdet blev fyldt  :-)  

Dette hold er for unge voksne mellem 19 og 29 år. Man kommer til at afprøve eksempler på forskellige skuespilteknikker, og får både teori og praksis med. Thea Kastberg er selv uddannet på Teaterskolen Ophelia, så Meisnerøvelser er naturligt på programmet, men der arbejdes med mange forskellige teknikker og  indgangsvinkler, og både med improvisationer og tekster. 


ALDERSGRUPPE: 19 til 29 år

FAST UNDERVISER: skuespiller Thea Kastberg

ØVEDAG: Mandage kl. 17.00 - 19.30. 

FORLØB - EFTERÅR: september til februar

FORLØB - FORÅR: og februar til juni

PRIS: pr. halvår: kr. 2.700,-

VOKSENHOLD 3: Skuespilteknik, improvisation og tekst. 19-29 år

Dette hold er for unge voksne mellem 19 og 29 år. Man kommer til at afprøve eksempler på forskellige skuespilteknikker, og får både teori og praksis med. Thea Kastberg er selv uddannet på Teaterskolen Ophelia, så Meisnerøvelser er naturligt på programmet, men der arbejdes med mange forskellige teknikker og  indgangsvinkler, og både med improvisationer og tekster. 

OPSTART: Tirsdag 17. september!


ALDERSGRUPPE: 19 til 29 år

FAST UNDERVISER: skuespiller Thea Kastberg

ØVEDAG: Tirsdage kl. 16.30- 18.30. 

FORLØB - EFTERÅR: september til februar

FORLØB - FORÅR: og februar til juni

PRIS: pr. halvår: kr. 2.200,-

VOKSENHOLD 2: Skuespilteknik, improvisation og tekst. Fra 30 år

Dette hold er for voksne over 30 år. Dvs at undervisningen er tilrettelagt til folk der sandsynligvis har en anden karriere end teater, og bare gerne vil lære skuespil i deres fritid, ha det sjovt, blive klogere på eget udtryk og blive bedre til at optræde/tale foran andre. De to garvede undervisere (og teaterledere i øvrigt) Mille og Christina deler holdet, og skiftes hver anden uge (da Mille selv har børn i ulige uger). Således har skilsmisse-forældre mulighed for at være med, hvis de har børn hver anden uge. Man kan både deltage hver eneste uge hvis man har mulighed for det, eller vælge fast hveranden uge hvis man er en af dem der må deale til begrebet 'børnefri'

Men alle er naturligvis velkomne, uanset familiær status og baggrund :-) 


ALDERSGRUPPE: fra 30 år og op

FASTE UNDERVISERE: I lige uger: skuespiller Mille Berg, og i ulige uger: instruktør Christina Sørensen.
ØVEDAG: Torsdage kl. 17.00 - 19.00 (nogle gange til 19.30)
FORLØB - EFTERÅR: september til februar
FORLØB - FORÅR: og februar til juni
PRIS: pr. halvår: kr. 2.700,- for deltagelse hver uge, og kr. 1.800,- for deltagelse hver anden uge.

 (husk at skrive i kommentarfeltet når du tilmelder dig, om du vil gå hver eller hver anden uge :-) ) 

COMEDYHOLDET. Standup/udvikling af dit eget materiale. Fra 18 år

- OBS: Fuldt booket! - tilmeld dig ventelisten til næste modul i februar 2020!

Her får du professionel undervisning af en garvet instruktør - teaterleder Christina Sørensen, samt etablerede komikere. Du lærer forskellige måder at skrive jokes på, og udvikler dit eget standup-materiale. Der bliver også arbejdet med improvisation, scenisk tilstedeværelse og individuelt udtryk. Man tilmelder sig til et modul (4-5 måneder) ad gangen, og hvert forløb afsluttes med at alle på holdet får et spot på Teater Plays Open Mic. Udover din egen undervisning, har du gratis adgang til alle shows og forestillinger på Teater Play, så du har rig mulighed for at opleve dine kommende kollegaer på scenen.

FAST UNDERVISER: Christina Sørensen - teaterleder og instruktør

ALDERSGRUPPE: fra 18 år og op. Ingen øvre grænse.
ØVEDAG: Tirsdage kl. 17.00 - 19.30
FORLØB - EFTERÅR: september til februar
FORLØB - FORÅR: og februar til juni
PRIS: pr. halvår: kr. 2.700,-

FOBEREDELSESHOLD 

- MANGLER DU HJÆLP TIL DIN OPTAGELSESPRØVE PÅ SCENEKUNSTSKOLERNE?

På dette forberedelseshold finder vi alle de tekster, du skal bruge til din optagelsesprøve som skuespiller. Dialog, monolog, sang og digt. Lige netop de tekster der passer præcis til dig. I vil være ca. 6-8 på holdet, og I vil igennem hele processen hjælpe hinanden. Både som stikordsgiver, men også i at øve sig i at improviserer sammen i en gruppe samt hjælpe og støtte hinanden undervejs.
Det skal være sjovt at lave teater, og optagelsesprøverne er ofte meget hårde at træne op til. Det her forløb går ud på at have det sjovt, men også virkelig få noget ud af det, og det er også brugbart, selvom man ikke skulle komme ind på en skole.Hvis man ønsker det, vil man også kunne få hjælp og vejledning i, hvordan man kan søger ind på andre ikke statsstøttede danske og udenlandske skoler.


FAST UNDERVISER: Christina Sørensen - teaterleder og instruktør

ALDERSGRUPPE: 18 til 28 år
FORLØB: september til december 2019, 1-2 gange om ugen (eftermiddag/aften). 

Øvedage aftales specifikt ved holdstart
PRIS: Kr. 6.500,- for hele forløbet

SKUESPILLERVÆRKSTEDET - intens skuespiltræning i dagtimerne


Vi på Teater Play udbyder ikke selv skuespilundervisning i dagtimerne i år, MEN det gør vores samarbejdspartner Kathrine Voigt og Skuespillerværkstedet. Der tilbydes et helt unikt kursus i skuespil med nogle af landets bedste og mest erfarne undervisere og filmskabere. Kurset henvender sig til unge skuespiltalenter i alderen 18-35 år, som ønsker at arbejde seriøst med skuespil.Det er første gang kurset udbydes og derfor tilbyder vi det til en utrolig favorabel pris.På kurset bliver der undervist i nogle af de mest anerkendte og benyttede skuespilteknikker i den vestlige verden. Deltagerne vil få indgående kendskab til scenearbejde, kameratræning, filmskuespil, karakteropbygning, manuskriptanalyse, filmanalyse, dramaturgi, klippeteknikker, filmskabende proces, film- og teaterhistorie, casting teknik og cold read – og ikke mindst praktisk erfaring med filmproduktion både foran og bag kameraet.


FORLØB: 26. august til 15. december 2019.
Undervisningen finder sted mandag til torsdag, hver dag kl. 10-14.

PRIS for hele forløbet: 19.000 kr.


MERE INFO OG TILMELDING TIL DETTE SPECIFIKKE HOLD: skuespillerværkstedet.com