Bliv sponsor for en stol eller giv en fiktiv fadøl! 

S.O.S. fra Teater Play:
Bliv sponsor for en stol i teatersalen, eller giv en fiktiv fadøl!

Kære Play’ers.
Grundet coronavirus-krisen som hele vores samfund netop står i, går vi – som mange andre selvstændige virksomheder - en svær tid i møde.

I 15 år har vi kørt selvstændig scene, uden driftsstøtte udefra. Vi i ledelsen arbejder nærmest uden løn, så udgifterne er holdt nede på timeløn til personalet, og egenindtægterne dækker lige præcis driftsomkostningerne. Vi har holdt næsen over vandet, og det er gået - og går godt - der er mange forestillinger og shows, med gode folk på scenen, mange udsolgte shows og et skønt stampublikum som stadig vokser, og det er vi dybt taknemlige for.

Men vi har ikke midler at tære på, eller en hemmelig opsparing stående. Vi lever fra måned til måned af billet- og bar-indtægter. Og med 0,- kr. i indtægt fra den ene dag til den anden, og på ubestemt tid, er vi nødt til at tænke i tiltag der kan redde vores lille scene fra en fremtidig konkurs.
Så nu gør vi, alt hvad vi kan for at overleve, og dette tiltag med privatsponsorater (som vi i øvrigt har tænkt på længe) er nu både aktuelt og nødvendigt. Vi håber I vil kigge på det, og være med på et lille sponsorat hvis I har mulighed for det:

1. SPONSORER OS MED EN STOL I TEATERSALEN
OBS: ALLE STOLE I SALEN ER UDSOLGT

2. SPONSORER OS MED EN FIKTIV FADØL
Du kan for 45 kr. være sponsor for en fadøl. Du får den desværre ikke i virkeligheden, MEN dit navn kommer for evigt til at stå på vores væg i caféen på Play, som ”fiktiv-fadøls-sponsor under Coronakrisen 2020!”


HVIS DU VIL HJÆLPE OS PÅ EN AF OVENSTÅENDE MÅDER, ER ALT DU SKAL GØRE:


Vil du sponsorere en fiktiv fadøl:
Overfør de 45 kr. via mobilepay: 65907
HUSK at skrive i kommentarfeltet: ’fiktiv fadøl’, samt hvilket navn du ønsker, der skal stå på vores væg.


Hvis du ønsker at sponsorere på anden måde eller med større beløb, så kontakt os gerne på kontakt@teaterplay.dk

TAK til jer alle, uanset om I sponsorerer eller ej (vi ved nogle af jer gerne vil, men ikke har råd). 

Vi glæder os til at se jer alle igen, forhåbentlig i nær fremtid! Vi ses på den anden side! 😊

Kærlig hilsen
Christina og Mille

S.O.S. fra Teater Play:
Bliv sponsor for en stol i teatersalen, eller giv en fiktiv fadøl!